EN OPGAVE TIL

1. En klasseøvelse om etik og straf.

Følgende er en klasseøvelse, som giver anledning til at tænke over etiske spørgsmål i en sag om spirituskørsel, som endte fatalt. Den belyser også, hvorfor det kan være svært at bedømme og afgøre en sag. Samtidig viser sagen også, at der er stor forskel på, hvordan man vurderer en straf. Rund sagen af med at fortælle dine elever hvad dommen blev.

Følgende sag ligger som en kort video explainer i elevsitet. Lad eleverne se filmen.

En mand kører bil i beruset tilstand. På vejen samler han en pige op for at give hende et lift. Hun sætter sig ind på passagersædet. Manden kører for stærkt, og kort efter skrider bilen ud i et sving og rammer nogle parkerede biler med passagersiden først. Pigen får voldsomme kvæstelser i hovedet og dør kort efter. Det regnede ikke og sigtbarheden var fin. Politiets undersøgelser viste senere, at manden havde været beruset med en promille på 1,61 (i Danmark er grænsen på 0,5 promille). Han havde desuden kørt mindst 110 km/t på en strækning, hvor man højst måtte køre 70 km/t.

Hans sag endte i retten, men nu er spørgsmålet, i hvilket omfang han skal dømmes?

Opgaven:

Træk en linje i midten af klasselokalet. Eleverne stiller sig til at starte med på linjen. Når du læser nedenstående udsagn op, stiller man sig enten på den side af linjen, som I har aftalt betyder enig, eller på den side, som I har aftalt betyder uenig. Hvis man ikke forstår udsagnet, eller hvis man har en anden mening, stiller man sig på linjen.

Efter hvert udsagn, bruger I nogle minutter på at tale om hvorfor man står, hvor man står.

Udsagn:

• Det er ikke mandens skyld. Pigen valgte selv at køre med.
• Spirituskørsel er ikke så galt. Bor man på landet, er en køretur helt ok, for der er jo ikke særlig meget trafik.
• Fartgrænserne i Danmark er lave. Man burde have lov til at køre hurtigere på vejene.
• Man burde ikke kunne blive sigtet for manddrab, bare fordi man kører galt, og der uheldigvis er en der dør.
  Det var ikke meningen – det var jo en ulykke.
• Manden behøver ikke en forsvarer, for man er jo sikker på, at det var ham, der kørte bilen.

Herefter deles klassen ind i seks områder. Hvert område repræsenterer en af de straffe, som er beskrevet nedenfor.

Hvilken straf tror eleverne, at manden bliver idømt?

Bed eleverne om at stille sig i det område, der repræsenterer den straf, som de synes, manden skal idømmes.

• Bøde (udelukkende)
• Betinget fængsel (Hvor man i stedet f.eks. udfører samfundstjeneste)
• Fængsel i 6 måneder
• Fængsel i 1,5 år
• Fængsel i 3 år
• Fængsel i 6 år

Del herefter eleverne op i grupper. Alt efter hvor mange der står på hver af de seks strafudmålinger, fordeles eleverne, så der er repræsenteret en eller flere fra hvert standpunkt. Lad eleverne diskutere i grupperne, hvorfor de stillede sig, hvor de gjorde. Hvilke ting, synes de, spiller ind i bedømmelsen af hans straf? Lad evt. en fra hver gruppe notere argumenterne for de forskellige strafudmålinger, der kommer frem i diskussionen. Lad en repræsentant fra hver gruppe fortælle resten af klassen hvilke argumenter, der kom frem i deres gruppe.

Find Straffelovens kap. 25, § 241, og læs den sammen med eleverne. Den handler om skærpende omstændigheder i forbindelse med uagtsomt manddrab. Rykker det ved den straf, som eleverne synes, manden skal idømmes?

Læs mere her

Sagen er taget fra virkeligheden. Manden blev idømt 18 måneders (1,5 år) ubetinget fængsel og en bøde på 20.000 kr.

Den højeste straf for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel er 8 års fængsel.

Lad evt. eleverne give et bud på, hvad forskellen er på uagtsomt manddrab og forsætligt drab. Forsætligt drab har en strafferamme fra 5 års fængsel og indtil livstid.