EN OPGAVE TIL
Lad eleverne gennemgå hele Introduktionen til retssystemet.
Introduktionen tager ca. 40 minutter og er bygget op af levende billeder, tekster og korte forklarende videoer. Eleverne får dermed en grundviden om demokrati, Grundloven, borgeres rettigheder, retter i Danmark, aktører i en retssal, forskellen på en straffesag og en civil sag og forskellige typer straf.
Efterfølgende er der en quiz på 20 spørgsmål.
1.0 Inden eleverne starter på introduktionen til retssystemet.
Det kan være en god idé, at eleverne får aktiveret deres forforståelse, samt at de og du har kendskab til deres viden om emnet. For nogle elever vil det hjælpe med forståelsen af materialet, hvis de får aktiveret deres forforståelse inden de skal i gang med at læse, høre og se noget, som kan være fagligt langt væk eller helt nyt for dem.
Opgaven for eleverne kan tilrettelægges på følgende måder:
- Som underviser kan du vælge selv at forklare udvalgte begreber for dine elever.
- Eller du kan lade dine elever undersøge udvalgte begreber i grupper. Hver gruppe får nogle begreber, som er forskellige fra de andre gruppers, som de skal undersøge. Grupperne slutter af med at forklare deres begreber for resten af klassen.
- Eller du kan lade dine elever finde billeder, som de forbinder med de enkelte begreber, og lade dem fremlægge og diskutere forståelsen af begreberne i grupper.
- Eller du kan oprette en Kahoot med spørgsmål om de enkelte begreber.
Forslag til begreber I kan arbejde med:
Demokrati, Grundlov, rettighed, frihed, magt, retssikkerhed, skyldig, uskyldig, domstole, varetægtsfængsling, grundlovsforhør, retssystem, retssag, straf.
2.1 Undersøg hvilke Grundlovssikrede rettigheder vi har i Danmark.
I denne opgave skal eleverne fordybe sig i Grundlovens kap. 8, som handler om de rettigheder, man er sikret som borger i Danmark. Lad eleverne læse kap. 8 i Grundloven. Lad dem herefter to og to notere nogle af de rettigheder, vi har som borgere i Danmark – (f.eks. stemmeret, ret til at ytre sig, ret til at tro på det man vil osv.)
Alternativt kan teksten deles op, så eleverne i grupper får ansvar for et mindre tekststykke, som de læser op for hinanden – de, som ikke læser, noterer de rettigheder, som vi har i Danmark.
Der samles herefter op i plenum.
Læs mere på www.grundloven.dk
2.2 Klassedebat om ytringsfrihed.
Lad eleverne reflektere over, om ytringsfrihed betyder, at man må sige alt. Lad dem evt. reflektere to og to eller i grupper.
Lad dem herefter nærlæse Grundlovens kap. 8, §77, hvor der står: ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.” Der dykkes nu ned i tekststykket: ”…, dog under ansvar for domstolene.” Nogle elever er måske allerede bekendte med, at der findes en racismeparagraf, og at man ikke må fremsætte trusler. Lad dem komme med eksempler.
Læs Straffelovens §§ 266-266b sammen med eleverne, eller lad eleverne i par selv læse paragrafferne. Lovteksterne er ikke særlig lange, men de er skrevet med kancellisprog og kan derfor være yderst svære at forstå – hjælp derfor eleverne med at dechifrere meningen.
Lad herefter eleverne reflektere over/diskutere fordele og ulemper ved racismeparagraffen ud fra følgende spørgsmål:
- Er det en alvorlig begrænsning af demokratiet og den enkeltes ytringsfrihed, at man ikke må true, forhåne eller
nedværdige andre mennesker pga. deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering? - Forhindrer racismeparagraffen en fri og åben debat?
- Racismeparagraffen blev indført i Grundloven i 1939 for at forhindre nazistisk propaganda rettet mod jødiske borgere.
Er paragraffen stadig aktuel i dag?
3. Undersøg forskelllige politiske partiers retspolitik.
Inddel eleverne i 6 grupper af 3-4 elever. Lad hver gruppe være ansvarlig for et parti.
Følgende partier har let tilgængelig retspolitik:
- Enhedslisten
- Socialistisk Folkeparti
- Socialdemokratiet
- Konservative
- Venstre
- Nye Borgerlige
Bed hver gruppe om at søge på deres partis retspolitik – f.eks. ”retspolitik Enhedslisten”, og lad dem orientere sig i deres partis retspolitik med et eller flere af følgende læsefokus:
- Vil partiet arbejde for hårdere straffe?
- Vil partiet arbejde for straf til unge under 15 år?
- Hvilken slags kriminalitet/kriminelle fokuserer partiet på?
Når hver gruppe har arbejdet med deres partis retspolitik, splittes grupperne op, og der dannes nye grupper, ved at en fra hver partigruppe går sammen. Der vil nu være ca. 6 i hver gruppe. Hvert gruppemedlem skiftes nu til at fremlægge deres partis retspolitik – stadig med udgangspunkt i det eller de læsefokus de har fået.
4. Hvad kan straffen være? Tro vs. realitet. – En Kahoot.
I denne opgave skal eleverne gætte på hvilken strafferamme, der findes for forskellige forbrydelser i Danmark.
En undersøgelse fra 2010 viser, at 59 % af de adspurgte syntes, at der skal straffes hårdere. Men stillet over for nogle konkrete sager, viste det sig, at de faktisk ville dømme mildere – bortset fra i sager om pædofili og voldtægt.
Du kan downloade spørgsmål til Kahoot her.
Opsamling i plenum, hvor følgende refleksionsspørgsmål kan tages op:
- Er eleverne overraskede over, hvad den højeste straf er for de forskellige forbrydelser?
- Synes de, at der skal være mulighed for højere straffe for nogle af forbrydelserne – og hvorfor?
- Synes de, at nogle forbrydelsers højeste straf er for hård – og hvorfor?
5. Udflugt. Et besøg i retten.
Som udgangspunkt er de fleste retssager åbne og offentlige. Det er givtigt at se en sag og opleve byretten i virkeligheden, hvor alle aktører er i spil. Det bliver noget mere virkeligt og nærværende.
Vi opfordrer derfor til, at I tager på besøg i retten og, hvis det er muligt, evt. kombinerer besøget med at møde en dommer, som gerne tager imod spørgsmål. Både overværelse af en sag samt et møde med en dommer, skal arrangeres med jeres nærmeste byret.
I nogle tilfælde kan man i stedet for et besøg i byretten invitere en dommer ud til sin skole.
Dette sker også via jeres lokale byret.