Demokrati som styreform blev indført i Danmark med Grundloven i 1849. Demokrati betyder, at magten ligger hos flertallet. Som statsborgere stemmer vi ved folketingsvalg om, hvem der skal sidde i Folketinget og bl.a. vedtage landets love.
Alle andre og nyere love skal overholde Grundloven. Med Grundloven fik danske statsborgere rettigheder.
Ved Grundloven blev det bestemt, at magten i Danmark skal deles i tre for at undgå magtmisbrug.
Den lovgivende magt ligger hos Folketinget, der kan vedtage love og straffe for overtrædelse af loven.
Regeringen og de forskellige ministre administrerer de love, der findes, og udarbejder forslag til nye love. Politiet sikrer, at loven overholdes eksempelvis ved hjælp af bøder eller anholdelser.
Det er domstolene, der afgør, om love er overtrådt, eller hvem der har ret, hvis to parter er uenige om noget.
Vi er alle lige for loven. De samme forbrydelser skal straffes ens uanset, hvem man er.
Som borger har du som udgangspunkt ret til at få din sag prøvet ved en domstol, hvis du mener, at staten har begået overgreb mod dig.
Enhver, der er mistænkt for en forbrydelse, er uskyldig, indtil det modsatte er bevist ved en domstol. Det kaldes uskyldighedsformodningen.
Hvis politiet har anholdt en mistænkt person og ønsker at tilbageholde den mistænkte i længere tid, skal vedkommende stilles for en dommer ved et grundlovsforhør indenfor 24 timer. Dommeren skal her tage stilling til, om den mistænkte kan tilbageholdes og varetægtsfængsles.
Varetægtsfængsling kan kun ske i sager, hvor strafferammen for forbrydelsen er på halvandet års fængsel eller mere. Altså i en sag af meget alvorlig karakter.
Varetægtsfængsling kan ske, hvis der er begrundet mistanke om, at den sigtede er skyldig, og hvis det antages, at den sigtede vil begå ny kriminalitet eller forsøge at fjerne beviser eller påvirke vidner. Og så kan hensynet til både ofre og befolkningens retsfølelse føre til fængsling.
I Danmark er alle retsmøder som udgangspunkt offentlige. Det vil sige, at borgere og repræsentanter fra pressen har adgang til alle retsmøder.
I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at lukke dørene for offentligheden.
Retssystemet i Danmark er bygget op af byretter, landsretter og Højesteret samt Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten. Dertil kommer domstolene på Færøerne og i Grønland.
I en civil sag ser det lidt anderledes ud. Her er de
tilstedeværende aktører:
Der findes forskellige former for straf i Danmark.
En ubetinget straf skal altid afsones.
En betinget straf udløses kun, hvis den dømte begår ny kriminalitet inden for en fastsat prøveperiode.
Fængsel på livstid betragtes som landets strengeste straf og er som udgangspunkt en dom til fængsel resten af livet. I gennemsnit bliver livstidsdømte dog løsladt efter 16-17 års fængsel. Livstidsdømte kan tidligst blive prøveløsladt, når de har afsonet 12 år.
Fodlænkeordningen er en alternativ måde at afsone en fængselsstraf. I stedet for at være indsat i et fængsel skal man opholde sig derhjemme og på sit arbejde/uddannelsessted.
Bøde er den mest almindelige straf.
Gerningsmanden kan erklære sig skyldig og betale bøden uden, at sagen skal forelægges for en dommer.
Samfundstjeneste er et alternativ til fængselsstraf. Når man idømmes samfundstjeneste, skal man i sin fritid udføre ulønnet arbejde for en offentlig institution af en varighed fra 30 til 3000 timer.
At være underlagt tilsyn betyder, at man med faste mellemrum skal mødes med en ansat i Kriminalforsorgen. Formålet med tilsynet er at kontrollere, at den dømte ikke begår ny kriminalitet, og at den dømte overholder vilkår for eksempel om at være stoffri. Desuden er tilsynet et tilbud om hjælp og rådgivning til den dømte.
En tiltalt person kan blive frataget retten til at opholde sig i Danmark eller retten til at køre bil.
Erhvervsdrivende, der begår noget strafbart med tilknytning til virksomheden, kan blive frataget retten til at udføre dette arbejde i en periode.
Hvis man er utilregnelig pga. sindssygdom på gerningstidspunktet, kan man idømmes behandlingsdom.